Facilitering og programledelse
Facilitering er latin og betyder at ”lette”, at gøre noget nemmere for andre.
En facilitator skal fremme samtalens/mødets/workshoppens resultat ved at tage bevidst vare på processen. Facilitatoren har dermed både fokus på struktur/styring og proces/dialog. Det kræver træning at fokusere på indhold og proces samtidigt.
KnowledgeDesign tilbyder facilitering af mange forskellige typer workshops og større programmer.
Workshop facilitering
Workshop facilitering handler ofte om, at ledelsen eller projektlederen har behov for at træde ud af sin rolle som procesfacilitator, og lade en anden person påtage sig at lede teamet igennem en workshop med et bestemt fokus:
Temaer kunne være:
- Team kick-off
- Etablering af fælles normer og værdier
- Revision af tidligere roller og arbejdsfordeling
- Teambuilding
- Håndtering af konflikter i teamet
- Evaluering af teamets resultater og fremdrift
- Arbejde med teamets kommende strategi og handleplaner m.m.
- Teamets nedlukning og evaluering af samarbejdet og resultaterne
Programledelse
En HR-afdeling i en mindre virksomhed eller en overbelastet HR udviklingsafdeling i en større virksomhed kan drage stor fordel af at trække på en ekstern kapacitet til at bidrage i programudvikling og evt. efterfølgende facilitering af konkrete forløb. I forbindelse med f.eks. lederudviklingsforløb, projektledelsesuddannelser eller introduktionsforløb for nye medarbejdere kan det være svært som intern HR-konsulent at finde tid til at agere som programleder eller kursusleder ved siden af det daglige arbejde.
KnowledgeDesign har stor erfaring med både at udvikle og afholde danske såvel som udenlandske programmer, og agerer i den konkrete opgave ubetinget som en del af virksomhedens HR-afdeling.
Kontakt Kirsten Nielsen for mere information om mulighederne for et samarbejde |