|
Coaching
Hvorfor coaching?
Coaching er en velegnet metode i forbindelse med:
- Svære situationer i arbejdslivet, ledelsesmæssigt eller fagligt
- Usikkerhed om egen formåen
- Karriereudvikling
- Jobsøgning
- Når der er behov for et rum til refleksion væk fra arbejdspladsen
- Som led i en bestemt faglig udvikling, f.eks. som led i et konkret kursusforløb
- Stress eller overbelastning
Hvad er coaching?
Coaching handler om at sætte en udviklings- eller en forandringsproces i gang, hos individer eller i grupper. Coaching kan fungere som det fristed for den enkelte, der kan bidrage til udvikling. Det handler dybest set om, at den coachede bevidst lader sig udfordre til reflektion af en udenforstående, men selv efterfølgende tager ansvar for at igangsætte en eventuel ønsket forandring og plan herfor. En coachingaftale er typisk af 1 – 2 timers varighed pr. gang.
Ofte anbefaler vi et længerevarende forløb, med plads til at arbejde med fokusområdet fra gang til gang.
Vores tilgang til coaching
KnowledgeDesign arbejder udlukkende med coaching i en professionel kontekst, hvor coachingen handler om at støtte og udvikle professionelt virkende, sunde og raske mennesker. Blandt vores kunder er projektledere og ledere på flere niveauer, både fra den private og offentlige sektor. Vi opererer ud fra de forudsætninger, at den coachede person er den, der er ved bedst og er den, der besidder de ressourcer, som er grundlaget for opnåelsen af den ønskede målsætning med coachingforløbet. Det er den coachede, som sætter dagsordenen for det coachingforløb, der gennemføres.
Vi arbejder med coaching udfra en anerkendende og systemisk tilgang, og opfordrer vores kunder til at lave en langsigtet handlingsplan med coachingforløbet, så vidt muligt forankret i den arbejdsmæssige praksis. Behovet hos den enkelte kunde afgør, hvilken type coach der vælges.
Vores coaches er erfarne erhvervspsykologer og erhvervserfarne praktikere og kan dokumentere deres erfaring, bl.a. via certificering, kundereferencer m.m.
Behov for mere information? |